Workshop i papercut

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med papercut artwork?
Jeg tilbyder i min lejlighed (i Aarhus tæt på Nobelparken)
hyggelige workshops for 4-8 deltagere i papercut.

Prisen afhænger af antal deltagere. Skriv for at få et tilbud.

Hvad er inkluderet?

Ca. 3 timer med inspiration og vejledning

Færdige skabeloner jeg har designet i A5 som I kan skære ud

Et udvalg af forskellige farver kvalitets karton til at lægge som baggrund

Lån af skæremåtte, knive mm.

Til slut har du 1 færdigt papercut værk, lige til at sætte i ramme, som du kan tage med hjem

Derudover byder jeg også på the, kaffe og lidt snacks

Forberedelse

Workshop i papercut kræver ingen forberedelse, hvis I vælger at anvende mine skabeloner. Hvis man gerne vil skære eget motiv, er det en god idé at have forberedt et design i A5 hjemmefra.

Workshoppen var en kæmpestor fornøjelse. Det var sjovt og næsten meditativt at arbejde med papiret. Krista var dygtig til at vise os vej til både den tekniske og den mere kunstneriske side af at arbejde med papirklip. Hun gav gode input og støtte undervejs i læreprocessen. Vi kom alle fra workshoppen med et flot papirklip og masser af inspiration til at arbejde videre hjemme. Min varmeste anbefaling.

Tine (tidligere workshop deltager)